Måltidsstøtte til voksne
Serviceloven § 85
Ydelser
Menu
Introduktion
Måltidsstøtte til voksne med anoreksi: Socialpædagogisk tilgang, metode og effekt
Måltidsstøtte er en vigtig socialpædagogisk indsats for voksne med anoreksi. Indsatsen har til formål at hjælpe den enkelte med at opbygge et sundt forhold til mad, reducere angst forbundet med spisning og sikre tilstrækkelig ernæring.
Socialpædagogisk måltidsstøtte handler ikke kun om at spise, men også om at arbejde med tanker, følelser og adfærd omkring måltider.
Indsatsen foregår ofte i botilbud, dagtilbud eller ambulante forløb.
Målgruppe
Måltidsstøtte retter sig mod voksne med anoreksi, der har behov for støtte til at etablere regelmæssige og næringsrige spisevaner. Målgruppen omfatter:
- Voksne med langvarig eller kronisk anoreksi.
- Personer i psykiatrisk behandling eller socialpædagogiske botilbud.
- Voksne med angst forbundet med spisning.
- Personer med komorbide lidelser som depression, OCD eller angst.
Måltidsstøtte er ofte en del af en tværfaglig indsats, hvor socialpædagoger arbejder tæt sammen med diætister, psykologer og behandlere.
Socialpædagogiske metoder i måltidsstøtte
Måltidsstøtte bygger på en kombination af struktur, relationsarbejde og terapeutiske tilgange:
1. Individuel og struktureret støtte
- Udarbejdelse af en personlig måltidsplan tilpasset den enkeltes behov.
- Regelmæssige måltider med planlagte mellemmåltider for at skabe stabilitet.
- Gradvis tilpasning af portionsstørrelser og fødevarevalg.
2. Tryghed og relationsarbejde
- Skabe en rolig og støttende atmosfære under måltider.
- Socialpædagogen fungerer som støtteperson og rollemodel.
- Fokus på at normalisere spiseadfærd og mindske behovet for kontrol.
3. Pædagogisk støtte til madrelateret angst
- Identificering af negative tanker om mad og kropsbillede.
- Eksponeringsterapi – gradvis introduktion af tidligere undgåede fødevarer.
- Udvikling af strategier til at håndtere måltidsrelateret angst.
4. Efter måltidet – støtte til at forebygge kompenserende adfærd
- Forebyggelse af kompensatorisk adfærd som opkastning eller tvangsmotion.
- Afledning og samtale om følelser efter måltidet.
- Fokus på kropsaccept og trivsel.
5. Tværfagligt samarbejde
- Samarbejde med diætister om ernæringsmæssige behov.
- Psykologisk støtte gennem kognitiv adfærdsterapi.
- Koordination med sundheds- og socialfaglige instanser.