Housing First

Serviceloven

Menu

Housing First

Housing First er rettet mod borgere, der er i en ustabil boligsituation (hjemløshed). At stabilisere borgerens boligsituation danner grundlaget for at arbejde med øvrige problemstillinger, som borgeren har.

Housing First bygger på principperne om empowerment og recovery. Målet er at styrke borgerens livssituation ved at tage udgangspunkt i deres egne tanker, ønsker og behov. Tilgangen er mentaliseringsbaseret og vedholdende, hvilket indebærer, at fagpersonerne fokuserer på at forstå borgerens perspektiver og handlemuligheder.

Fleksibilitet og døgndækning

Vi kan være tilgængelige døgnet rundt, ligesom vi hurtigt kan byde ind på en opgave. 

Individuelt tilrettelagt støtte:

Støtten skal tilpasses individuelt og kunne op- eller nedjusteres efter behov. Det er vigtigt, at indsatsen hverken overstiger det nødvendige eller er utilstrækkelig, men rammer den rette balance for borgeren.

Samarbejde med andre behandlingstilbud

Der etableres et kontinuerligt samarbejde med relevante behandlingsinstanser. Dette sikrer, at den støtte, der gives, er så smidig og dækkende som muligt for hele borgerens samlede behandlingstilbud.

Dokumentation:

Der skal udarbejdes et dokumentationsredskab, som kan beskrive og evaluere borgerens samlede ressourcer og problemstillinger samt de relevante metoder, der anvendes. Dette har til formål at vurdere og beskrive borgerens progression.

Samarbejde med kommuner

Team24syv kan levere hele indsatsen eller samarbejde med kommunens egne aktører for at sikre, at borgeren får den mest hensigtsmæssige støtte.

● Sundhedsfaglig/pædagogfaglig indsats

● Individuelt tilrettelagt støtte med mulighed for op- og nedjustering efter behov.

● Samarbejde med andre behandlingstilbud

● Dokumentation

Døgndækning

Den døgndækkede indsats er et kerneelement i forhold til at rumme tidligere beboere fra botilbud. Det er væsentligt, at borgere modtager et tryghedsskabende tilbud, når der opstår usikkerhed/utryghed i nattetimerne. Det tænkes, at tilbuddet i udgangspunktet vil kunne dækkes telefonisk, hvor den primære funktion er tryghed for borgeren.

Sundhedsfaglig/pædagogfaglig indsats

I forhold til personalesammensætningen, vurderes det at det sundhedsfaglige personale vil udgøre 75 % af normeringen. Sundhedsfagligt personale, med erfaring fra psykiatri og bosteder kan udføre forskelligartede pleje- og praktiske opgaver samt forestå medicinhåndtering. Det sundhedsfaglige team vil have tilknyttet en pædagogfaglig medarbejder, som vil være aktuel i forhold til koordinerende- aktivitets- og netværksskabende aktiviteter.

Individuelt tilrettelagt støtte med mulighed for op- og nedjustering efter behov

Det må antages at borgeren har et varieret støttebehov. Det er væsentligt at indsatsen ikke overstiger det nødvendige ligesom der skal leveres den nødvendige
støtte ved behov. Der skal derfor være mulighed for at justere indsatsen fra dag til dag.

Scroll to Top