Pædagogisk udredning – Grundlag for målrettet støtte
Serviceloven § 85
Ydelser
Menu
Formål og tilgang
En helhedsorienteret pædagogisk udredning giver et praksisnært og nuanceret billede af borgerens ressourcer, udfordringer og potentialer. Formålet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for fremtidig indsats og støtte.
Team24syv arbejder med pædagogisk udredning som en systematisk aktivitet, hvor vi afdækker borgerens funktionsevne i forhold til daglige aktiviteter og livssituation. Et centralt aspekt er borgerens mestringsevne – altså evnen til at begribe, håndtere og handle i forskellige situationer.
Anvendelse og samarbejde med myndighed
- Myndighed kan med fordel anvende udredningsskemaet i sin bestilling af ydelsen. Team24syv udfylder materialet ud fra egne observationer, borgerens input og evt. netværkets bemærkninger.
- Dette sikrer en struktureret, metodetro og ensartet dokumentation, der kan danne grundlag for visitation og videre planlægning.
Myndighed vælger i bestillingen, om der ønskes en bred udredning af alle VUM-temaer (de klassificerede FFB-temaer), eller om udredningen skal målrettes enkelte områder – fx ved en konkret ansøgning eller afklaring.
Hvornår anvendes ydelsen?
Afklaring og pædagogisk udredning er særlig relevant i sager hvor:
- Borgeren er forholdsvis ukendt eller uafklaret.
- Borger har været indlagt gennem længere tid.
- Borger skal flytte fra forældrehjemmet til egne rammer.
- Der er brug for en midlertidig, systematisk observation og vurdering, før det er muligt at fastlægge den rette indsats.
Leveringsform og varighed:
- Ydelsen kan leveres både i Mobilt tilbud og i Midlertidigt botilbud jf. SEL § 107
- Udredningen udføres over en afgrænset periode på 2 til 3 måneder, med henblik på hurtig og kvalificeret afklaring.
Bemærk: Der visiteres ikke til specifikke niveau 3-ydelser under SEL § 85 i denne fase, da formålet netop er at afdække det fremadrettede støttebehov – noget der ikke kan afgøres på det foreliggende grundlag.
